"Lov mig, du altid vil huske, at du er modigere end du synes, stærkere end du ser ud til og klogere end du tror"
- Peter Plys
Hvorfor opsøge en psykolog?

Bag om familiepsykologen

familiepsykologen.dk

Diana Kløvedal

Mit navn er Diana Kløvedal, og jeg er familie- og børnepsykolog. 

I min praksis behandler jeg i øjeblikket primært angstproblematikker hos børn, da jeg ønsker at fortsætte arbejdet med, at øge den viden vi i dag har omkring angst hos børn. 

Jeg har arbejdet på Børneangstklinikken på Københavns Universitet, hvor jeg i en længere årrække var med til at udvikle og afprøve et kognitiv-adfærdsterapeutisk behandlingsprogram til børn med angstlidelser.

Derudover er jeg ansat af Københavns Kommune i Familieværkstedet, der er et behandlingstilbud til småbørnsfamilier med børn i alderen 0-5 år. Her behandler jeg børn og familier med mange forskellige problematikker.

 

NB: Jeg har ikke åbent for nye klientforløb i øjeblikket, men jeg tilbyder hjælp til videre henvisning.

Hvorfor opsøge en psykolog?

Angst kan forekomme i alle aldre og er en naturlig del af barnets udvikling. Angst er en evolutionært udviklet egenskab, som er afgørende for, at man kan beskytte sig selv i faretruende situationer. At håndtere de farer, der truer vores overlevelse er en del af vores biologi og en forudsætning for menneskets udvikling. 

Gennem barndommen vil barnet naturligt opleve perioder, hvor angstniveauet er øget. De forskellige typer af angst hos børn opstår i takt med, at de udvikler sig, eftersom de bliver mere bevidste om farer ved den verden, de lever i. 

Men angst kan også være sygelig. At lide af angst kan have alvorlige konsekvenser for barnet, og angsten kan påvirke barnets udvikling i negativ retning. Derudover kan angstlidelser hos børn ofte medføre kropslige problemer såsom hoved- og mavepine. 

Det kan således være en naturlig del af barnets udvikling, at det oplever angst. Men bliver angsten hæmmende og invaderende i barnets hverdag, bør der opsøges hjælp.

Angst hos børn

familiepsykologen.dk

Angst er en af de hyppigste psykiske lidelser hos børn. Man ved ikke præcist, hvor mange børn der rammes af angstlidelser i Danmark, men et estimat er mellem 10-20 %. Graden af angst kan variere fra let nervøsitet til total lammelse. Angsten hæmmer barnets tanker, følelser og handlinger og kan føre til kropslige symptomer. En mindre grad af angst kan være en vigtig del af barnets udvikling og en sund reaktion på eventuelle farer i omgivelserne, men når angsten begrænser barnet i at få en optimal livsudfoldelse, bliver den sygelig og må derfor behandles terapeutisk. Angsten har mange forskellige udtryksformer hos børn. 

Børn i 8- eller 9 måneders alderen vil ofte føle separationsangst og være angst for fremmede. Denne form for angst signalerer en tydelig overlevelsesværdi og kan være hensigtsmæssig i denne alder, da barnet i de første leveår er afhængigt af forældrene for at kunne klare sig. 

Førskolebørn vil typisk opleve mere nuancerede angstformer, hvor de f.eks. bliver bange for overnaturlige væsener eller udvikler fobier over for dyr. Fra 5 års alderen kan børn gennemgå angstfaser omhandlende sygdom og død. Dette er en naturlig del af den menneskelige udvikling, eftersom visheden om døden er en grundlæggende eksistentiel angst, som er artsspecifik for mennesket og som vedvarer resten af livet. 

Børn fra 8 års alderen kan opleve, at angsten er mere virkelighedsorienteret, og bl.a. mediernes påvirkning kan give barnet en angst for krig og naturkatastrofer. Når barnets udviklingsmæssige opgave bliver mere socialt baseret, kan der indtræde en angst, hvor barnet fokuserer meget på sin fremtræden og er ængstelig for at blive vurderet negativt af andre. 

De mest almindelige angstlidelser i barndommen er separationsangst, specifikke fobier, social angst, generaliseret angst, OCD, selektiv mutisme og panikangst. 

Børn med separationsangst bekymrer sig om, at noget slemt skal ske med deres forældre eller dem selv, når familien adskilles. Derfor oplever de angst, når de er adskilt fra deres forældre, og de vil ikke gå i skole, sove hos en kammerat eller deltage i lejrudflugter. 

Børn med fobier er bange for særlige ting eller situationer. De kan f.eks. være bange for et bestemt dyr, at se blod, højder eller at flyve. Disse situationer, eller blot udsigten til dem, udløser angst. 

Børn med social angst er tilbagetrukne og bekymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer, at købe ting i forretninger eller at tale i telefon. De har ofte svært ved at etablere venskaber og føler sig ensomme. 

Børn med generaliseret angst er bekymrede for en lang række områder af deres liv. De bekymrer sig fx om deres familie, skole, venner, fritidsaktiviteter, sygdom og nye ting, der skal ske. De skal ofte beroliges med gentagne forsikringer, og kan have fysiske symptomer såsom hoved, mavepine og kvalme. 

OCD (Obsessiv Compulsiv Disorder) kommer til udtryk ved tvangstanker eller tvangshandlinger. Barnet tror fx at det kan afværge en fare eller "noget ondt" ved fx. at banke under bordet eller tælle systematisk. Det kan blive så belastende, at det almindelige liv for barnet bliver svært, og man har udviklet en egentlig tvangslidelse. 

Panikangst ses primært hos ældre børn. Den kendetegnes ved hjertebanken, åndenød, svimmelhed, "angst for angsten" og angst for kontroltab. Panikangst kan opstå pludselig uden forudgående varsel eller hvis barnet presses ud i angstprovokerende situationer. 

Selektiv mutisme hos børn er en angstform, hvor barnet har normal talefærdighed i visse situationer eller kontekster, men stumhed i andre. De fleste børn med selektiv mutisme vokser fra deres symptomer, når de bliver ældre.

En omhyggelig udredning af barnet er nødvendig for at kunne skelne mellem den ”normale angst”, som er et led i udviklingen, og den sygelige angst, der påvirker barnets livskvalitet og forringer sociale udfoldelsesmuligheder i barnets miljø.

Kognitiv adfærdsterapi

familiepsykologen.dk

Børnefokuseret kognitiv adfærdsterapi er i dag en populær psykoterapiform ved angst hos børn. Det skyldes både at virkningen er bedre forskningsdokumenteret end andre behandlingsformer, og at denne behandlingsform egner sig godt til lidt ældre børn fra ca. 9 år og opefter.

Centralt for angstlidelser er, at barnet fortolker situationer som truende – en fortolkning der ikke er i overensstemmelse med den reelle fare. Barnet undervurderer derudover sine egne muligheder for at kunne håndtere det angstfremkaldende succesfuldt. Der fremstår derved en uhensigtsmæssig indlæringsspiral, der gør, at barnet er i en konstant alarmtilstand, der domineres af negative tanker. De negative tanker vedligeholder og forstærker angsten. 

Den kognitive adfærdsterapi fokuserer på barnets fortolkninger af verden og bygger på sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. I terapien arbejder vi b.la. med hjemmeopgaver, delmål, psykoeduktion (læring om angsten), afledning og afslapningsteknikker.

Det er min erfaring at barnet ofte er symptomfri efter et forløb på 12 uger. Nogle gange kan angstsymptomerne vende tilbage senere i livet. Enten i pressede livsperioder, eller hvis forældrene og barnet har glemt de ”teknikker”, som vi har arbejdet med. Der plejer et par ”booster-sessioner”, hvor vi opfrisker forløbet, at være nok til at angstsymptomerne forsvinder igen.

Kognitiv legeterapi

familiepsykologen.dk

Med de yngre børn (ca. 4-9 år) benytter jeg ”kognitiv legeterapi”, der er en modificeret form for kognitiv adfærdsterapi. Legen benyttes som et værktøj til at få omsat abstrakte begreber til enkle, konkrete og forståelige eksempler, som barnet kender fra sin hverdag.

Det primære behandlingsmål med et yngre barn er at øge barnets bevidsthed om sig selv, fremme dets selvforståelse, og forbedre barnets selvkontrol gennem udvikling af mere hensigtsmæssige færdigheder. Dette gøres ved at benytte forskellige interventioner, men psykoedukation spiller også en væsentlig rolle. Psykoedukation af både barn, forældre, og eventuelt netværk, består af undervisning om årsagsforhold, symptomer og forløb ved barnets angstlidelse. 

Leg er et universelt udtryk og et betydningsfuldt medium for det yngre barn. Legen kan give barnet oplevelsen af kontrol og handlekraft, hvilket kan styrke barnets selvtillid og hjælpe det til bedre at håndtere nye situationer. Mange børn der lider af angst er blevet forsvarsløse og har ofte ladet de negative tanker overtage og ladet dem styre dem i deres adfærd. Legeterapien kan hjælpe barnet til at genvinde kontrollen over tanker, følelser og handlinger for i legen er det barnet der kontrollerer og har magt over tingene.

Legesituationen kan være et oplagt forum til at danne en god terapeutisk alliance mellem barnet og jeg, idet legen kan fungere som et ”fælles tredje”. Ydermere giver legen det yngre barn mulighed for at udtrykke sig på trods af et endnu ikke veludviklet sprog, hvilket kan hjælpe mig til bedre at forstå barnets problematikker. Legetøjet bliver barnets ord og legen dets sprog. Når barnet i legen gennemlever tidligere angstfyldte situationer men pludselig er i stand til at mestre dem, vil det øge barnets selvtillid og fremme barnets handlekraft. 

Jeg bruger altid en høj grad af forældreinvolvering i terapien, da det giver det bedste resultat. Hele familien er ramt af angsten og kommer, i bedste mening, til at vedligeholde den. Barnet har behov for at forældrene også ”lærer” angsten at kende og alle dens facetter. Derfor vil forældrene være til stede både i starten og slutningen at sessionen hver gang.

Kurser

Der vil løbende blive afholdt kurser og workshops for både forældre og fagpersoner.

Næste forløb planlægges at forløbe i efteråret 2016. Nærmere information følger.

Kontakt mig